Race Day
26 juli, 2025
Den 26. juli 2025 inviterer vi for tredje år i træk alle til et unikt løbeevent rundt om smukke Lemvig Sø – en 100 km udfordring, hvor du bestemmer dit eget tempo og distance. Uanset om du vil kæmpe dig hele vejen rundt eller bare løbe et par kilometer, er du med til at støtte Psykiatrifonden og sætte fokus på mentalt helbred. Når du har krydset målstregen, fejrer vi dagens bedrifter med fest, kolde øl, forfriskende sodavand og en spændende tombola, hvor du kan købe lodder og vinde lækre præmier. Kom og bliv en del af fællesskabet, gør en forskel og nyd en dag fyldt med motion, samvær og god stemning!
Støt formålet
Alle donationer går ubeskåret til Psykiatrifonden, som hver dag arbejder for at fremme mental sundhed i Danmark.
Din støtte hjælper med at finansiere rådgivning, forskning og forebyggelse – og sikrer, at alle har adgang til hjælp, når de har mest brug for det.
Vi opfordrer dig til at lave din egen indsamling i eventets navn. Enhver krone og øre er værdsat.

Dagens program
- 07:00
Startskuddet lyder for de 100km løbende
Er man morgenfrisk, og ikke har tænkt sig at løbe hele distancen, er man selvfølgelig mere end velkommen til at starte sit løb tidligt!
- 08:00
Startskuddet lyder for 4x25km relay
Som noget nyt, er det i år muligt at deltage som hold for at tackle de 100km i fællesskab.
- 10:00
Grillpølser og forfriskninger
Det vil være muligt at købe grillprølser, øl, tombola, høre godt musik mm. på pladsen.
- 19:00
Løbet slutter - afterparty sættes igang!
Igen i år vil vi selvfølgelig slutte dagen af med manér! Dagens indsatser skal fejres med et brag af en fest du ikke vil gå glip af!
Praktisk information
Parkering
Der vil være gratis parkering få meter fra start/mål ved P-pladsen ved Søen. Fyld gerne parkeringspladsen med indgang fra Vænget. Derefter er der muligheder ved Rema1000. Bemærk at der kun er to timers parkering ved Rema1000.
Overnatning
Har du brug for at overnatte til den efterfølgende dag? Igen i år transformerer vi Lidenlund boldbane om til en teltplads, til alle vores skønne deltagere! Medbring dit teltgrej, og tilbring natten ved siden af Lemvig Sø.
Kontakt
Har du yderligere spørgsmål vedrørende arrangementet? Find vores sociale medier nederst på siden. Tøv ikke med at række ud!

Vidste du?
Ca. 10 % af danskerne har en psykisk sygdom på et givent tidspunkt
Godt 114 000 danskere modtog psykiatrisk behandling i 2022
17 % af voksne danskere scorer lavt på en mental helbredsskala
20 % af kvinder og 15 % af mænd rapporterer dårligt mentalt helbred
15 % af børn og unge i Danmark diagnosticeres med psykisk lidelse inden 18 år
De seneste fem år har der gennemsnitligt været 420 selvmord blandt mænd og 155 selvmord blandt kvinder
Det er tunge tal — men de understreger, hvor vigtigt det er at sætte fokus på mental sundhed og støtte de indsatser, der kan gøre en forskel.